Vinger som ørne

Kender du det, omstændighederne ser på papiret helt perfekte ud, men opleves langt fra perfekte..

Der sad jeg - solen skinnede, fuglene sang, børnene havde været glade og jeg havde en stund alene på min yndlingsø. Men mit sind var fyldt af mørke og destruktive tanker - jeg følte mig helt udmattet, utilstrækkelig og på grænsen til at knække.

Jeg kunne ikke rigtig gøre andet, end at minde mig selv om, at herlighedens håb er Kristus i mig - også selvom følelserne sagde noget helt andet.

Indtil jeg pludselig kom i tanke om udtrykket “soar like the eagle”. Jeg kunne ikke huske, om det bare var en sangtekst og heller ikke hvilken sang, så jeg tyede til Google... I det øjeblik jeg læste teksten, begyndte jeg at græde af taknemmelighed - jeg følte mig atter set, elsket og håbefuld - Esajas 40, 31:

“Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
de får vinger som ørne.
De løber uden at blive trætte,
de vandrer uden at udmattes.”

Forrige
Forrige

Som hånd i handske

Næste
Næste

Din selvfortælling er vigtig