Din selvfortælling er vigtig

Jeg var lige blevet raskmeldt efter en stressygemelding, men jeg havde ikke haft noget at lave i et par måneder. Min strescoach og jeg havde netop siddet og forberedt vores afsluttende møde, hvor vi skulle tale med min chef, om de ting, vi begge skulle være opmærksomme på i vort fremtidige samarbejde. Men i stedet for at tale om fremtiden med chefen, hørte jeg ordene: “jeg er desværre nødt til at nedlægge din stilling, og du bliver fritstillet”.

Det var helt surrealistisk - tre uger forinden havde jeg siddet i et møde med selvsamme chef og troet, at han ville opsige mig. Jeg er jo fremsynet, så jeg havde læst tallene og forholdt mig til konsekvenserne, men han blev alligevel forbløffet over min konklusion - klip til tre uger senere, hvor han selv havde nået samme konklusion og det nu var mig, der sad forbløffet tilbage.

Da jeg fortalte det til min strescoach, sagde hun: “Din selvfortælling bliver vigtig nu” og det er jeg enig med hende i. Men heldigvis, så finder jeg ikke min selvfortælling i mine resultater og mine gerninger, men jeg finder den særligt i Esajas Bog 43,4:

"For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig."

Så trods modgang på jobfronten, kan jeg hvile i, at jeg er sat i verden af en årsag - fordi Gud elsker mig - og når jeg holder blikket rettet mod Kristus, så virker mulighederne store og problemerne minimale.