Som hånd i handske

Esajas 42,6 (BBE)

I the Lord have made you the vessel of my purpose

Da jeg var omkring 20 år gammel, blev jeg spurgt om at være simultantolk for en amerikansk taler på et kristent stævne her i Danmark. Jeg havde aldrig gjort det før, og jeg havde ikke rigtig mod på at gøre det foran flere hundrede jævnaldrende unge. Jeg oplevede en uro i kroppen, som om den var i strid med sig selv, og jeg sagde relativt hurtigt nej tak til opgaven. Senere kom en af mine venner hen til mig og sagde, at han oplevede, at han skulle presse mig lidt til at sige ja til opgaven.

Efter lidt tid endte jeg med at acceptere, at jeg slet ikke turde, men at det kunne være Gud, der udfordrede mig, så jeg endte med lettere modvilligt at sige ja. Jeg var super nervøs inden jeg gik på scenen, og et par af mine veninder (der agerede forbedere på stævnet) bad for mig. Da jeg stod på scenen, oplevede jeg noget helt utroligt - jeg var helt rolig og det var som om, at jeg var der uden at være der, og at der var en anden inden i mig, som talte i mikrofonen. Jeg har flere gange beskrevet det som en oplevelse af, at så mig selv som en livløs handske, der pludselig kom til live, fordi der var kommet en levende hånd inden i. Jeg husker, at der var et enkelt ord jeg famlede for at finde, men ellers forløb oversættelsen helt glidende og jeg er sikker på, at det var fordi Gud brugte mig som sit redskab til at tale.