Talrige som himlens stjerner
Mos 18, 13:
Men Herren sagde til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.«
Jeg tager dagligt medicin for min astma og jeg havde glemt at tage medicinen fra bilen med ind i campingvognen, efter jeg havde haft den med på udflugt i dag. Derfor var jeg på vej ud til bilen for at hente min medicin, da jeg kiggede op på himlen og blev overvældet af de mange stjerner, og med det samme blev jeg mindet om Sara og Abrahams historie.
Sara havde i mange år prøvet at få børn med Abraham, og hun var også nået i overgangsalderen, da Gud siger til Abraham, at hun skal blive gravid med hans barn. Som kvinde og mor, kan jeg godt forstå hendes første reaktion var vantro. For det er ikke til at forstå med hjernen, at Gud faktisk kan ALT.
Jeg har accepteret, at jeg lever med en kronisk sygdom, der påvirker mit immunforsvar, så jeg oftere er syg end f.eks. min mand. Men jeg vælger også dagligt ikke at lade mig definere af det - for jeg tror på, at der kan komme en dag hvor Gud siger “i dag skal du blive rask”. Og hvis den dag ikke kommer, inden jeg er blevet forfremmet til Himmerigets postnummer, så vil jeg stadig have levet hver eneste dag i tillid til, at Gud er større, end jeg kan forstå med min hjerne.
